Billy Adamsen: Vi har fået et egoistisk, fjernt og abstrakt forhold til arbejde

Mit svar er nej. Der skal mere til. Og det mere, der skal til, er et opgør med den personorientering, som synes at dominere vort moderne uddannelsessystem og arbejdsmarked. For med tiden er vores uddannelses- og arbejdsmarkedkultur nemlig blevet så personorienteret, at den ikke længere har fokus på arbejdsidentitet, men derimod kun på den enkelte og dennes behov. Vi har derfor fået et egoistisk, fjernt og langt mere abstrakt forhold til arbejde og arbejdsmarked end tidligere, og vi uddanner og udvikler derfor ikke længere vores kvalifikationer/kompetencer i forhold til arbejde og arbejdsmarked, men i forhold til, hvad der https://www.b.dk/kronikker/vi-har-faaet-et-egoistisk-fjernt-og-abstrakt-forhold-til-arbejde

Den personorienterede uddannelses- og arbejdsmarkedskultur tager sit udspring i 1940erne og i den australske sociolog George Elton Mayos fokus på arbejdere som medarbejdere og på de enkelte medarbejdere som personer med individuelle motiver for at arbejde (performe). Hans forskning førte til, at det rigide videnskabelige fokus, som dominerede megen ledelse på det tidspunkt, altså fokus på stopur, arbejdsproces og arbejdskraft, blev justeret lidt, så der i stedet kom mere fokus på medarbejderen som en personlig ressource, som virksomheden (organisationen) kunne trække på og integrere i arbejdsprocessen for at opnå bedre resultater.

En ny ledelsesfilosofi

Mayos tanker udviklede sig senere til en egentlig ledelsesfilosofi og til en ny slags ledelse, human ressource management (HRM), som i stedet for primært at have fokus på arbejdet og arbejdsprocessen havde fokus på medarbejderen og dennes (individuelle) ressource og på, hvordan de kunne anvendes i og til at optimere arbejdsprocessen.

I de efterfølgende årtier voksede HRM-filosofi (sammen med andre humanistisk orienterede ledelsesfilosofier) i indflydelse og blev i 1980erne og 90erne mere strategisk anlagt med fokus på rammer og strukturer og udviklede nye ledelsesværktøjer, f.eks. talent management, som i endnu højere grad havde sit fokus på den enkelte, talentet, og hans/hendes særlige ressourcer.

Med denne udvikling, som altså havde stået på i flere årtier, var den tidligere så ellers så arbejdsorienterede kultur gradvis blevet erstattet af en langt mere personorienteret kultur (som i øvrigt var/er et træk, der karakteriserer udviklingen fra industriel, moderne kultur til senmoderne kultur). Så selv om der i 80erne og 90erne kom mere fokus på f.eks. omkostningseffektivitet i det offentlige, og dermed new public management, og på f.eks. produktionsopgaver i både det private og offentlige, og dermed Lean-management, forblev fokus rettet mod den enkelte, på ressourcer og talenter, og den personorienterede kultur forblev intakt.

Billy Adamsen Afmystificering af Talent begrebet

Min nye bog Demystifying talent management  er udkommet på Palgrave Macmillanhttp://www.palgrave.com/gp/book/9781137508652

 

Demystifying Talent Management questions the explanation of talent, that anyone who has ‘more’ has a talent, and demonstrates how the term ‘talent’ has become an empty signifier. The book asks if talent exists at all, and reflects on what the consequences for talent management within business and sports would be if this were the case.

Billy Adamsen om Kognition og Ledelse

Ny artikel om kognition og ledelse i bogen Cognition beyond the brain, som i 2017 er udkommet på forlaget Springer

This book challenges neurocentrism by advocating a systemic view of cognition based on investigating how action shapes the experience of thinking, placing interactivity at its heart. This systemic viewpoint makes three main claims. First, that many elaborate cognitive skills like language, problem solving and human-computer interaction (HCI) are based in sense-saturated coordination or interactivity. Second, interactivity produces a tightly woven scaffold of resources, some internal to the agent and others external, that elevates and transforms thinking. Third, human agents entwine brains, bodies and their surroundings as they manage multi-scalar dynamics.
This new edition continues to demonstrate how a systemic perspective casts a productive light on thinking in applied domains such as crime scene analysis, the use of information technology in construction, and computer-meditated trusts and presents new studies on the cognitive ecology of the web, multi-scalar temporal and organisational cognition and the importance of interactive material engagement in digital architecture. Authors use various scales of the systemic viewpoint to illustrate how bodies and artefacts shape thinking, but in all cases the experience of materiality is meshed with activity that involves the world beyond the body.


Cognition Beyond the Brain
is a valuable reference for researchers, practitioners and graduate students within the fields of Computer Science, Psychology, Linguistics and Cognitive Sciences.

http://www.springer.com/gb/book/9783319491141